mandag den 24. juni 2013

Hjemmelavet Müsli

Jeg laver min egen müsli. Jeg synes dem man køber i butikkerne er alt for søde!
Jeg bruger hvad der er i mine skabe, dog er lidt havregryn altid fast inventar.
Denne gang har jeg brugt havregryn, hasselnødder, mandler, valnødder, solsikkekerner og græskarkerner.
Der er ikke brugt bestemt mål,- det er bare taget sådan lidt på slump! Det hele er ristet nogle minutter på en varm pande med 2 spsk honning (Brug mere hvis den skal være sødere). Herefter har det været en tur i ovnen ca 20 minutter v. 180 grader, til det er flot gyldent. Lad det køle helt af, inden det fyldes i en lufttæt beholder.
Jeg kan godt li, at det knaser og at der er "bid", så jeg har ikke hakket mandler og nødder...men det kan man jo gøre som man lyster :-) Tørret frugt er også en mulighed at komme, hvis man er til det. F.eks rosiner, abrikos, kokosflager, mango eller banan, som blandes i efter det har været i ovnen.
Lækker morgenmad til weekenden: Cheasy yoghurt med fersken/passion og hjemmelavet müsli :-)
Hvis det skal være luksus morgenmad (hvilket det jo egentlig er i forvejen, synes jeg!!), kan man evt. hakke lidt god mørk chokolade og komme ovenpå.
Denne müsli er et sundere alternativ til dem man køber - og så er den jo fri for tilsætningsstoffer osv..:-) - og tager 10 minutter at lave,- så der er ingen undskyldning for ikke at afprøve hjemmelavet müsli - I vil ikke fortryde!!!
Velbekomme ;-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar