lørdag den 15. februar 2014

Fastelavnsboller

Forleden lavede jeg fastelavnsboller. Synes det er svært at finde en dej der ikke er for tør og den må heler ikke være for "kageagtig" eller minde for meget om en almindelig bolle!!! MEN...jeg tror endelig det er lykkedes :-)
Fastelavnsboller 16-18 stk:
50 gram gær
4 dl mælk
100 gram smør
50 gram rørsukker
½ tsk salt
2 tsk vaniljesukker
2 æg
1 tsk kardemomme
ca 850 gram mel
Gæren røres ud i lun mælk. Tilsæt smør, sukker, vaniljesukker,æg,salt, kardemomme og det meste af melet lidt efter lidt.
Ælt dejen til en smidig dej (jeg brugte røremaskine) og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
Ælt dejen på bordet og rul den ud i en pølse - skær dejen i 16/18 stykker. Skiverne trykkes lidt flade i hånden og der kommes 1-2 tsk creme på hvert stykke. Dejen pakkes godt sammen om cremen, så den er helt lukket og cremen ikke flyder ud i ovnen.
Bollerne efterhæver under er viskestykke 15-20 min og bages ved 225 grader (almindelig ovn) i 10-12 minutter.
Cremen er en købecreme(jaja-jeg ved det godt!!..men har ikke lige fundet OPSKRIFTEN på en creme der lige er mig..og synes den fra Dr.Oetker er ret god!!!)
Jeg skal bage en portion mere inden fastelavn! - Jeg havde kun 1 tsk creme i hver, hvilket måske lige var lidt nok efter min smag. Så de skal snart afprøves igen ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar