mandag den 31. marts 2014

Chokorug

Små rugbrøsdboller med chokolade er perfekte til madpakken, eller som et sundere alternativ til et lille mellemmåltid. Jeg bagte nogle forleden,- dog valgte jeg den nemme løsning og købte en fuldkorns rugbrødsblanding fra Amo!! Jeg havde ikke lige tid til at lave min egen rugbrødsdej, men dem her blev nu altså også lækre :-) Jeg tilsatte 200 gram chokoladeknapper til dejen.
Jeg hakkede også nogle hasselnødder og dryssede over, inden de kom i ovnen. halvdelen puttede jeg i fryseren, så de er nemme at tage op, når lækkersulten banker på!

                                                                Dejlige Chokorug :-)

onsdag den 26. marts 2014

Hjemmelavede cokoladeskåle

I stedet for at købe chokoladeskåle til desserten, lavede jeg nogle selv! Normalt ville jeg have brugt vandballonger, men det havde jeg ikke lige, så brugte nogle almindelige - vandballonger er helt sikkert at foretrække, da de er meget nemmere at arbejde med, da de er mindre og ikke så runde, når der kommer luft i. Nå,- men der blev smeltet lidt chokolade og ballongerne blev dyppet og sat til tørre.
 Igen - vandballonger! Som man kan se her blev dem jeg lavede lidt for store og bredde, fordi jeg brugte almindelige ballonger...Men pyt - det er jo chokolade! ;-) Fremgangsmåden til chokoladeskålene kan blandt andet ses i dette klip.
Jeg snittede lidt banan, jordbær og vindruer og fyldte i skålene,- brug de frugter I bedst kan li :-) Ovenpå er der en dejlig råcreme: (4 personer)
2 stk. æggeblomme
2 spsk. sukker
1 stk. vanilje stang
2,5 dl fløde, piske (38%)


Fremgangsmåde:

Pisk æggeblommerne med sukkeret og kornene fra vanillie- stangen.
Det skal være hvidt og skummende.
Pisk fløden til skum.
Bland forsigtigt æggemassen i flødeskummet.
 

En lækker, lækker dessert, som de fleste gæster helt sikkert vil elske! Hvis man ikke har mod på at lave chokoladeskålene, kan man jo bare hakke noget godt, mørk chokolade, som kan drysses over frugterne og råcremen :-)

 




mandag den 24. marts 2014

Pandekager..

Weekenden startede med dejlig solskin lørdag formiddag, men over middag meldte regnen sig på banen - ret kraftigt endda! ØV! Men det skulle bestemt ikke ødelægge mit humør, så jeg gav mig til at bage pandekager! Det er hygge på en regnfyldt lørdag eftermiddag!! opskriften er her - super nem at gå til. Jeg tilføjede lige 1 dl øl til dejen også.
Mmmmm!! :-) Min favorit en jordbær syltetøj og sukker, men har set flere steder, at der er mange der smører pandekagerne med Nutella - så det skulle da afprøves ;-) MUMS - men pandekager ER jo bare godt næsten uanset fyldet! :-)
Skøn weekendehygge :-) Det skal snart gentages! (helst ikke vejret, men helt sikkert pandekagerne!!!)

onsdag den 19. marts 2014

Æbletærte

For laaaaang tid siden, bagte jeg en lækker æbletærte med marcipanbund - den var super simpel og kan jo varieres efter hvad man kan li...æbler, pærer, bær....:-) Havde helt glemt den, indtil jeg faldt over billederne idag! - Det er en opskrift i bestemt ikke skal snydes for!  Opskriften fandt jeg på Odense Marcipans hjemmeside. Lavede dog lidt om på opskriften og vendte mine æbler i kanel og sukker - det gjorde bestemt ikke tærten ringere! Jeg synes ikke dejen passede til to tærter, så lavede kun én og den fik en fin højde i en almindelig tærteform :-)
Lækker tærte, som jeg helt sikkert vil lave igen - både med æbler, men tror også den skal afprøves med pærer!! Jeg lavede en vanille creme af Creme Fraiche og en masse dejlig vaniljesukker :-)

søndag den 16. marts 2014

Skyr med frugt

Bare rolig....det er IKKE blevet en sundhedsblog, selvom de sidste par indlæg siger noget andet!! ;-) Men herhjemme har Skyr bølgen også fundet vej! Både til morgenmad...meeen også som dessert eller aftensnack ;-) Jeg synes især det er fint med en portion Skyr om morgenen, da det mætter længe og godt. Den anden dag lavede jeg lille aftensnack, hvor jeg blandede 200 gram Skyr med lidt vaniljesukker, som jeg puttede i to små glas og toppede med jordbær og vindruer.
Det her vil helt sikkert blive et hit hos mig til sommer - jeg elsker jordbær, så måske en lille portion Skyr med jordbær og andet godt vil finde vej til min mave på de lune sommeraftener!! :-)
Engang imellem kunne jeg nok fristes til at hakke en lille bitte smule god, mørk chokolade og drysse på! ;-)

mandag den 10. marts 2014

Æblesnack...

De her små æblestykker, lavede jeg forleden aften, da lækkersulten meldte sig. Det skulle ikke være alt for usundt, så jeg valgte at smelte lidt god, mørk chokolade og dyppede æblerne i chokoladen og lidt hakkede hasselnødder. Nemt, lækkert, - og ikke alt for usundt, når det nu skulle være!